Aprilhilsen til Vejlø fra Jerusalem

 

Kære menighed, kære Vejlø Sogn!

Det er søndag i Jerusalem. Den sidste søndag i marts. I går døde en kær ven i København, og samme dag og i samme by fødte min niece en lille pige. I morgen vil jeg tænde lys for dem begge to i Gravkirken.

Kirken over Jesu grav har i mange år været mit yndlingsmonument. Fotoet her er taget fra den lutherske kirkes høje tårn ind over Gravkirkens tag. Den store kuppel hviler over en lille bygning, der huser Jesu grav og englekapellet, til minde om englen, der mødte kvinderne påskemorgen. I toppen af kuplen er der hul til himlen! Den lille kuppel markerer korsskæringen i korsfarernes korskirke fra 12. århundrede. Den første kirke på stedet blev bygget af kejser Konstantin og stod færdig i 335. Det er den kirke, min nonne Egeria er kommet i i 380’erne. Men kirkebygningen har været udsat for mange ødelæggelser gennem tiden. I baglokalet i Zalatimo’s Sweet Shop kan man mod en tip få lov til at se resterne af hovedportalen, der førte ind til Konstantins kirke.

I torsdags var jeg på den jordanske ambassade i Ramallah for at få et visum til Jordan. Næste weekend krydser jeg Jordanfloden ved Allenby Bridge for at rejse i Egerias fodspor. Også hun rejste på egen hånd til Transjordanien. Jeg skal besøge Jesu dåbssted, Nebo bjerg, hvorfra Moses så ind i Det hellige land, Machaerus ved Det døde hav, hvor Johannes Døber sad fængslet og mistede sit hoved under Herodes’ fødselsdagsfest, og Madaba, hvor der er en kirke med en gulvmosaik fra 560’erne, der er et landkort over Det hellige land. Jerusalem er med på kortet og Konstantins Gravkirke! Det er noget af det, jeg vil vise jer, hvis vi bliver mange nok til en sognetur I Jesu fodspor 3.  

Ugen efter er det palmesøndag både i Vejlø og i Jerusalem. Det bliver Sara Hornemann-Thielckes første påske som præst og måske også konfirmandernes første møde med påsken. I Jerusalem fejres dagen med palmegrene og vandring fra landsbyen Beth Fage, hvor Jesu æselridt begyndte, over Oliebjerget ind til byen. Påskeugen har Gravkirken som sit omdrejningspunkt, ligesom påsken i Vejlø bevæger sig fra Golgata til den tomme grav.

Hvorfor bliver vi ved med at tage til Jerusalem i tanken hver gang, det er påske? Hvorfor tiltrækker Gravkirken mennesker fra hele verden? Hvorfor står vi gladeligt i kø i en time for at komme ind i Jesu grav? Måske fordi vi derinde i gravkammeret lærer Guds mysterium at kende. Alt det, vi tror og ved, bliver pillet fra hinanden, og når vi står der helt afmonterede, så viser Gud os, hvad han formår.

Jeg følger jer på sidelinjen. Både jeres glæder og sorger. Jeg ved, at I har haft overvældende tab, mens jeg er væk. Jeg ved også, at sorg skal have sin tid, og at der er sorg, man bærer med sig resten af livet. Men den tomme grav holder os fast på håbet. Gravkirken er som et kæmpe påskeæg, der gemmer på en hemmelighed. Når vi siger Nu er alt håb ude! Så siger Gud: Nu haster det at håbe.

Hjertelige hilsener fra jeres præst Helle P