”Foredraget vil handle om det ½ år som jeg tilbragt i 2009 som feltpræst for de udsendte danske styrker, ISAF i den afghanske provins Helmand. Vores primære lokalitet i 6 måneder var patruljebasen Armadillo i Gereskh- dalen (den er nu lukket). En interimistisk lejr, hvor kun det mest primitive fungerede på feltfod.

Den primære opgave var at skabe tryghed og fortsætte opbygningen af civilsamfundet ved patruljer, møder med lokale og cimic-projekter, f.eks. bygge broer, brønde og skoler.

Feltpræstens opgave er at være den danske folkekirkes repræsentant og præst for menigheden; de danske soldater, i medgang og modgang, i glæde og sorg.

Afghanistan er et ekstremt sted, og krigen er så anderledes end alt andet som danskere kommer i kontakt med, derfor får det konsekvenser, gode som dårlige for udsendte soldater, både på kort men også på langt sigt.

I er videre perspektiv vil jeg også inddrage veteranpolitikken, som folketinget har vedtaget.”                                                                                                                                                                                          Jesper Svendsen