Kirkens gamle katolske alterskab med Skt. Andreas har i efteråret 2013 været en tur på konserveringsanstalten og hænger nu igen på nordvæggen i koret. Det er en såkaldt fløj-altertavle med bevægelige fløje, som nok engang har været ophængt over et muret sidealterbord – formodentlig i skibet (det var før der kom stolestader til).

Alteret er viet til apostlen Andreas,én af Jesu første disciple, og her er han fremstillet som katolsk helgen. Andreas sidder på en tronstol med langt hår og skæg. Han holder en bog i venstre hånd, og på hans glorie i den forgyldte baggrund står: ”Sanctvs Andreas”. I fløjene er der fire relieffer, udskåret af hver deres træblok, med motiver fra hans helgenlegende. Disse historier findes ikke i det Nye Testamente, men er kommet til langt senere. Motiverne skal læses mod uret. Øverst t.v. ses Andreas opvække en ung mand i Nikæa, og herunder er han i forhør hos prokonsul Aegeus i Achaia, som dømte ham til døden. Nederst t.h. lider Andreas martyrdøden på et X-formet kors (et ”Andreas-kors”), og herover viser han sig (efter hans egen død) for en biskop, der fristes af en kvinde. Det er en gruelig historie! Andreas er klædt som pilgrim og kommer ind ad døren, lige netop da den stakkels biskop (med bispehue) er ved at blive lokket i fordærv, for den yppige kvinde er i virkeligheden Djævelen selv! Men Andreas redder ham. Når fløjene lukkes, ses på bagsiden slidte malerier af to andre helgener, t.v. Skt. Mauritius fremstillet som en sort mand med kruset hår (en ”morian”) og t.h. Skt.Sebastian, der gennembores af pile.Den fine, bemalede og forgyldte altertavle er skåret af egetræ o. 1520. Måske er den lavet i Lübeck eller i det mindste af en kunstner, som var uddannet i Lübeck. 

Kunsthistoriske specialister og konservatorer er meget begejstrede for den. ”Vejlø-tavlen” er noget helt særligt, siger de, kunstnerisk og håndværksmæssigt.Men hvem har skænket den til kirken kun 10-20 år før reformationen? Og hvorfor netop disse tre helgener: Andreas, Mauritius og Sebastian? Bare vi vidste det. Pastor H. C. Hersom fortæller 1808, at en katolsk altertavle var opsat på væggen ”nede i kirken” – så da hang tavlen altså (endnu) i skibet. Siden 1700-tallet har det være foreslået, at også Vejlø kirke var indviet til Skt. Andreas, en idé der er hentet fra Andreastavlen. Den havekyndige præst, Frederik Sørensen, gik 1837 så langt som at kalde sin kirke for
”Sankt Andreas Kirke”. Det står skrevet på et træsnit af kirken og haven, som han fik lavet 1837. Men det er dog meget tvivlsomt, at altertavlen skulle stamme fra det katolske højalter (dér hvor vi siden 1669 har haft Abel Schrøders store tavle). Dertil er Andreastavlen for lille.
                                                                                  museumsmanden