MUSIKCAFÉ MED OLFERTS ORKESTER LØRDAG DEN 7. MARTS KL 16 I VEJLØ KIRKE
Lørdag den 7. marts kl. 16.00 ­ er der musikcafé i Vejlø kirke med Olferts Orkester. Mød op og lyt, samt syng med på fællessangene.
Jens Thorøe Olsen, som er dirigent af orkesteret, præsenterer her orkesteret:
Olferts Orkester” startede som en sammenspilsgruppe i Holmegård musikskole i 1986. Efter en del år flyttede gruppen til Næstved, og blev meget større. Gruppen blev opkaldt efter et kært medlem, der var med fra starten. Han er desværre ikke mere. Nu er vi ca. 14. Vi har de sidste 20 år specialiseret os i Renæssance musik. Vi har strygere i alle størrelser; primært gamber. Gambe er et ældre strygeinstrument, som mest blev brugt i renæssancen og barokken. Man holder den cirka som en cello; der er bånd på (lidt som en guitar), og man bruger ikke vibrato. Desuden har vi blokfløjter i alle størrelser. Der bliver spillet lut og guitar. Desuden synger vi en del.